For medlemmer

Kære Sponsor

Juniorudvalget og alle vores juniorer vil gerne sige tusind tak for støtten til Aarhus Aadal Golfklubs Juniorlejr 2018.

Det har en utrolig stor betydning for vore juniorer, at vi har fået en så stor og flot opbakning fra Jer.

Vi havde 4 forrygende dage med meget flot solskinsvejr, 2 runder golf pr. dag, træning, konkurrencer, aftenhygge, teltlejr og gode sociale aktiviteter på kryds og tværs af alder og niveau.

Vi fik kåret 4 samlede vindere i A-, B-, C- og D-rækken, vi fandt 4 finalister i vores 2 putte-konkurrencer samt fundet årets kammerat.

Den sidste vinder blev fundet ud fra en anonym afstemning blandt juniorerne.

Alle vore deltagere på Campen fik en præmie med hjem og et klap på skulderen for en flot indsats.

Spillerne har nemlig alle sammen vist en flot udvikling i deres spil i løbet af ugen.

Alle spillerne fik en kort gennemgang af egne resultater på vores afsluttende fællesmiddag med over 75 deltagere.

Under middagen blev alle vores sponsorer præsenteret og fik en tak og en stor klapsalve.

Vi har allerede nu besluttet, at vi laver en ny camp i 2019.

 

    

2 glade finalister i året C- og D-puttedyst

Oliver 12 år - nr. 1 og Eva 10 år - nr. 2