Forside

Nyt fra formanden

Da jeg skrev mit seneste indlæg i april, havde vi voldsomme problemer med regnvejr i store mængder og irriterende problemer på banerne og driving range. Nu står vi med en bane, der er stærk udtørret! Men i øvrigt en bane, der bliver rost af både gæster og – tro det eller lad være – vore egne medlemmer. Tørken har tvunget greenkeeperne til at prioritere anvendelse af vand. Greens har i denne forbindelse haft højeste prioritet. Vi har været heldige med, at hul 4 søen er blevet udgravet, så der stadig er vand at tage af.

Strategi:

Strategiprocesserne fortsætter og de enkelte elementer er:

Restaurant:

Musta har strammet op på både mad og betjening. Det er derfor glædelig, at der er indgået aftale om forlængelse af aftalen til også at gælde i 2019.

Der er, som man sikkert har lagt mærke til, kommet nye dug på bordene. Det er planen at følge op med ombetrækning af stolene og maling af vægge.

Anetavlerne med vindere og Hole in One koryfæer vil blive erstattet med anden skiltning, der vil samle op på de forsømmelser vi har gjort os skyldige i de seneste par år. De kan også ajourføres uden de store problemer. Arbejdet forventes at blive udført efter sæsonen.

Banen:

Banen vil fortsat have højeste prioritet. Det bliver den gennem intensiv pasning af greenkeeperstaben og vores egen hensynsfulde benyttelse.

Bygninger:

Det er besluttet at male bygningerne i år forudsat, at vi kan få tilslutning fra frivillige, der kan svinge en malerpensel. Farven bliver gråsort i en glat overflade. Der er sendt meddelelse ud om tilmelding til arbejdet. Det vil snarest blive suppleret med en mere konkret plan for, hvornår og hvor der skal males. Det er vigtigt, at vi står sammen om også dette projekt.

Imødekommenhed:

Vi har netop modtaget resultatet fra vort Golfer i Centrum undersøgelse. Den viser, at hvor vi før fik negative meldinger vedrørende modtagelse af gæster, får vi nu ros for god modtagelse. Jeg tror at selve det, at det er sat på dagsordenen i sig selv er virkningsfuld. Dog er man ikke tilfreds med betjeningen i weekenderne, så det skal vi have løst. Desværre for vi også af og til klager over, at der ikke lukkes igennem. Jeg vil hermed indskærpe, at reglerne herfor følges. Endvidere synes jeg vi skal gå i spidsen når det gælder en hensigtsmæssig afvikling af runderne.

Medlemstilgang m.v.

Der er fortsat en vis medlemstilgang og opgraderinger. Der er registreret ændringer svarende til kr. 40.000 inden for den seneste månedstid.

Træning:

I bestyrelsen er vi meget glade for Oli’s indsats. Vi håber, at I fortsat vil benytte jer af hans træningstilbud.

Julitilbud:

I lighed med sidste år har vi et tilbud til green fee spillere i juli måned. Tilbuddet lyder på kr. 200 incl. et lille glas øl eller sodavand. Musta vil også have lukrative tilbud. Tilbuddet vil også komme til at gælde under Made in Denmark (uge 35).

Sct. Hans:

Den 23. juni afholdes i lighed med tidligere år Sct. Hans match med mulighed for spisning. Det er derimod tvivlsomt om der bliver afbrænding af bål. Som det ser i skrivende stund, vil den del ikke blive afviklet. Det er ganske enkelt for farligt! Vi tager endelig stilling på dagen, men det må understreges, at den øvrige del af arrangementet gennemføres uanset vejr og tørke!

Jeg bliver også nødt til at bede jer være ekstra forsigtig med cigaretskod og andet med ild i. Der skal ikke meget til at starte en brand!

God sommer

Harlev, juni 2018

Niels H. Graversen

 

 

den 15. juni 2018

 

 

 

Få friske nyheder fra hjemmesiden
sendt direkte til din mail:

Delivered by FeedBurner

Nyheds liste
1 2 3 4 5 6 7 8 9 Næste

 

 

© Aarhus Aadal Golf Club · Brydehøjvej 35 · 8462 Harlev · Tlf: +45 86 94 26 77 · aagc@aadalgolf.dk
Hovedsponsorer:
 

Øvrige sponsorer:
Brdr. Møller A/S ·  Ormslev El  · Bygma, Viby · Brdr. Schmidt Vinhandel - Viby Centret · Per Kessel Byg Aps · Royalunibrew A/S · Thorbjørn Skoglund, Muremester Aps · Dancrete Aps · Malerfirmaet Møller Madsen · Vola · Jydsk Kloak Service A/S · Finn Bisgaard, Murermester · Ole Bay Jacobsen, Malermester  · Bech Andersen Consulting APS  · Ditur.dk ApS

 Website CMS: dynamicweb.dk · Programmering: imade.dk · Design: underdogs.dk

 

GÃ¥ til Golf.dk
Gå til Facebook