Skip to the content

Tirsdagsturneringer

Dameklubben har fortrinsret på tirsdage fra kl. 14.00 til 16.30. Der kan du selv vælge din tid, men selvfølgelig stadig helst med dameklubmedlemmer og i 3-bolde. I juli måned er der ingen fortrinsret. 

Fremgangsmåde:

  • Tilmelding til tirsdags-turnering sker via Golfbox under Klubturneringer senest mandag.
  • Book tid i Golfbox inden lørdag kl. 23.59. Fra søndag har alle andre mulighed for at booke sig på ledige tider.
  • 18 huller skal spilles på under 4 timer.
  • Scorekort printes, og udfyldes korrekt sammen med markøren.
  • Senest tirsdag formiddag modtager du en mail eller SMS med link til tirsdags turneringen, som du skal bruge, når du indtaster din score.
  • Derudover skal din score, eventuelle birdies og nærmest flaget skrives på spillerlisterne og underskrives af dig og din markør.
    Listerne findes på opslagstavlen eller eventuelt ved bordene, hvis der er damer, som er ved at indskrive. 
  • Alle resultater omregnes til stableford point.
  • Handicap vil blive reguleret gennem Golfbox.

Damebestyrelsen opfordrer de "gamle" medlemmer til også at spille med nye medlemmer. For at fremme fællesskabet i Dameklubben opfordrer vi til, at man ikke laver faste tirsdagsespillaftaler.

En spiller, der ikke er medlem af Dameklubben, kan undtagelsesvis bruges som markør.

 

Turnerings proportioner

Vi spiller i 3 lige store rækker. Hcp-grænserne vil blive revideret 1-2 gange i løbet af sæsonen med henblik på at opretholde tre rækker af samme størrelse.

Det fremgår af turneringsplanen, hvilken turneringsform de forskellige rækker spiller, enten slagspil eller stableford og evt. alternativ tee-sted.

Stableford turneringer: Spilleren med højeste stableford point vinder runden. Ved pointlighed vinder spilleren med lavest hcp. Ved pointlighed og samme hcp afgøres stillingen ud fra højest point på sidste ni huller, sidste seks huller, sidste tre huller og endelig sidste hul.

Slagspil turneringer med hcp (Nettoscore) Spilleren med laveste nettoscore vinder. Ved lige nettoscore vinder spilleren med lavest hcp. Ved lige nettoscore og samme hcp afgøres stillingen ud fra lavest nettoscore på sidste ni huller, sidste seks huller, sidste tre huller og endelig sidste hul.

Nærmest flaget: For alle normale tirsdagsturneringer er der præmie til dameklubspillere, der kommer nærmest flaget  på hul 3, 5, og 14. Bolden skal være indenfor 1 flaglængde.

 

Andre konkurrencer

Udover de almindelige tirsdags turneringer er der en række andre konkurrencer - læs mere om:

 

Diskvalifikation og no return

I tilfælde af diskvalifikation fra en turnering eller en 'no-return runde' tæller spilleren med i antallet af spillere i turneringen, og der foretages derfor også regulering af spilleren i henhold til gældende CBA. Diskvalifikation og no-return dækker også andre indlagte turneringer som nærmest flaget, længste drive, birdie-spil, drømmerunde.

 

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.