
Du kan leje udstyr, hvis du ikke har dit eget.
Spil er betinget af at der købes et golfpas, som skal bæres synligt på din golfbag.
Golfpasset koster kr. 150,- og gælder til 3 runder eller ca. 2 timer
Leje af udstyr kr. 75,- Leje af trolly (vogn ) kr. 30,-.
Bolde pr stk. kr. 8-. Pose med tee kr. 10,-
Der er voldsom kraft både i køllehovedet og i en flyvende golfbold derfor er det vigtigt med nogle sikkerhedsregler .
Hold afstand til den spiller der skal til at slå og gå aldrig foran en spiller der skal til at slå.
Spil aldrig ud fra tee-stedet før end holdet foran har forladt green.
Råb ”FORE” hvis der er den mindste risiko for at du eller en medspiller rammer et menneske.
Duk dig, når der råbes ”FORE” Vend ryggen til den retning hvor råbet kom fra, duk dig og beskyt hovedet med hænder og arme.
5 hullers golfbane med rigtige greens, bunkers, sø og høje træer i kuperet terræn. En rigtig par-3 bane, hvilket betyder at banens idealscore er tre slag pr. hul, og det kan kun lade sig gøre hvis banen spilles med omtanke.
På scorekortet kan du se hvordan du beregner dine point, men er bolden ikke i hul på det 7. slag samles denne op og der noteres et ”0” på scorekortet.
Greenfee og rabat aftaler som Aarhus Aadal Golf Club har
med andre klubber, er ikke gældende når der spilles Pay and Play
God fornøjelse.