Mentorordning i Aarhus Aadalens Dameklub

I Dameklubben har vi et mål om, at du får en god oplevelse, når du deltager i arrangementer, og at du føler dig godt tilpas i vores golffællesskab.

Det er vigtigt for os, at nye medlemmer hurtigt får et netværk og har nogle at spille med. Via mentorordningen får du en fast person i Damekluben, som du kan spørge til råds om, hvordan tingene foregår i Dameklubben, og dermed sikre dig en god start.

Din mentor vil være behjælpelig med, hvad du skal huske ved tilmeldinger til arrangementer, hvordan vi registerer scores i Golfbox efter tirsdagsmatcher, og hvordan du tilmelder dig til vores spiseaftener.

Bare rolig, det er ikke så svært, som det lyder. Vi har alle været nye og kender til de forskellige udfordringer.  😀

Vi glæder os til at byde dig velkommen!