Skip to the content

Herreklubbens onsdagsturneringer

Programmet ses under "Turneringskalender 2019". Her vil det også fremgå hvor mange huller, der spilles, hvor, hvornår, fra hvilket teested, turneringsform, om der er efterfølgende fællesspisning m.v.. Når der står 9 huller, er det for-ni som er tællende.

Spilletid skal bookes i Golfbox. Herreklubben har fortrinsret til bestilling af tid om onsdagen fra kl. 13.30 til kl. 17.00. Fortrinsretten gælder indtil mandag kl. 24.00. Derefter bliver der åbnet for alle klubbens medlemmer. Der vil også være boldrende-tider.

I forbindelse med onsdage, hvor der er præmieuddeling og fællesspisning, vil det kun være de første 9 huller der er tællende til dagens turnering, men du er naturligvis velkommen til at gå 18 huller, hvis det kan nås indenfor tidsfristen.
Der spilles stableford i de sædvanlige 3 rækker.
Scorekort skal afleveres senest kl. 20.00

Undtagen herfra er onsdag d.1. maj., hvor vi har en "Invitationsturnering" i Aadalen

Der vil igen i år blive arrangeret puttekonkurrence i forbindelse med onsdage, hvor der er præmieuddeling og fællesspisning, dog ikke d. 1. maj.

Særlige scorekort hertil fås af turneringsledelsen. Du kan naturligvis kun deltage én gang pr. dag.

Hvem kan deltage

Ud over Herreklubbens medlemmer kan følgende deltage i onsdagsturneringer:
Golfklubbens øvrige herrer som efter reglerne kan optages i herreklubben.
Evt. gæster som har gyldigt greenfee pas og er over 18 år og har max hcp. 42.
Ovennævnte kan deltage mod betaling af turneringsfee kr.70,00 pr gang, dækkende præmier for dagen. Se under tilmelding og betaling.

Turneringsproportioner for onsdagsturneringer

Der spilles i 3 handicaprækker :

Gruppe A: fra hcp       0 - 13,2             Max 15 tildelte slag fra gul tee
Gruppe B: fra hcp  13,3 - 18,2            Max 21 tildelte slag fra gul tee
Gruppe C: fra hcp  18,3 - 42,0           Max 49 tildelte slag fra gul tee

Spilleform er slagspil for gruppe A  og stableford for gruppe B og C 

Spilleform og antal huller er standard, hvis ikke andet er angivet på opslag.

Alle grupper spiller fra samme farve teested af hensyn til flowet og det sociale aspekt.

Man skal spille i den gruppe, A, B eller C, som svarer til det handicap man har, dog kan man ikke blive flyttet fra een gruppe til en anden efter d. 31. juli 2019.

For at deltage i herreklubbens turnering skal både spiller og markør deltage i turneringen. Dvs. enten være medlem af herreklubben eller have betalt turneringsfee til den enkelte turnering. Vi vil forlange at scorekort er korrekt udfyldt og underskrevet af både spiller og markør.

Begge skal tydeligt på scorekortet angive deres medlemsnummer så de er identificerbare.
Er dette ikke tilfældet, bliver spilleren diskvalificeret i den pågældende turnering.
Husk også at omregne din score til stableford point inden kortet afleveres. Gælder alle rækker.

Herreklubturneringerne er fra 2.7.2012 officielle klubturneringer med hcp.reguleringer. 9-hullers spisningsturneringerne er dog undtaget. Disse er private turneringer, hvor regulering kun kan ske ved at spille EDS. Kun spillere med hcp. over 11,5 kan blive reguleret ved spil på 9 huller. EDS skal meddeles markøren før start på hul 1 og der skal sættes X i EDS-feltet på scorekortet. Spiller man 18 huller ved en 9-hullers turnering, betragtes denne som en privat runde rent reguleringsmæssigt, og man skal så spille efter EDS-sysemet, såfremt man ønsker hcp-regulering. 

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tivivl om i kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den at mistet Out Of Bounds.