Skip to the content

XL-Golf - fritspilsordning

Fritspilsaftale mellem Aarhus Aadal Golfklub og Hammel Golf Klub, Ikast Tullamore Golf Club, Kalø Golf Club, Randers Golf Klub, Tange Sø Golfklub, Viborg Golfklub og Grenaa Golfklub.

Ved fritspilsordningen forstås, at et medlem af denne ordning i en klub, uden begrænsninger frit kan spille på de øvrige deltagende golfklubbers golfbaner som greenfeespiller med de rettigheder og pligter en greenfeespiller har.  
I Aarhus Aadal gælder aftalen ikke 9-hulsbanen. Her skal der betales greenfee.

Alene fuldgyldige medlemmer i de deltagende klubber kan blive omfattet af ordningen.

Prisen er 1.000,- kr. for hele 2024

Der udleveres ikke bagmærke, fordi alle XL-medlemmer er registreret i Golfbox.

Vilkår
Som medlem af fritspilsordningen spiller du altid som gæst på de baner, der ikke er din hjemmeklub. Du skal derfor checke ind og bekræfte tid som gæstespiller. Hvis du ikke ønsker at gøre brug af din tid, skal den afbestilles, så andre spillere kan få glæde af tiden. 

Du skal være registreret som XL-medlem i Golfbox, før du bestiller fritspilstider på andre baner. Ellers vil du blive opkrævet greenfee.

Arrangementer
Når du deltager i specielle arrangementer, som f.eks. tuneringer, må du forvente at skulle betale samme pris for deltagelse som de øvrige deltagere. Du kan ikke automatisk forvente at kunne benytte dit XL medlemskab med mindre dette er udtrykkeligt aftale med den arrangerende klub.

Eksisterende rabataftaler mellem klubberne 
De eksisterende rabataftaler mellem klubberne fortsætter uændret for de af de respektive klubbers fuldtidsmedlemmer, som ikke vælger at tilkøbe fritspilsordningen.  

Karenstid
For at modvirke at et medlem skifter fra en XL klub til en anden XL klub med et lavere kontingent, for derefter at forsætte med at spille i medlemmets gamle hjemmeklub under fritspilsordningen, indføres en karenstid på 1 år fra indmeldelsestidspunktet i den nye klub, før medlemmet kan blive XL golf medlem i den nye klub. Dette gælder dog ikke, såfremt skiftet sker på grund af flytning til ny adresse nærmere den nye klub.

Tilmeld dig XL Golf fritspilsordningen allerede i dag ved at sende en mail til aagc@aadalgolf.dk

Aarhus Aadal Golf Club

Brydehøjvej 35
8462 Harlev

Tlf: +45 86 94 26 77

E-mail: aagc@aadalgolf.dk

Nyttige telefonnumre

  • Kontoret: 86 94 26 77
  • Cafe VedLund: 51 28 00 59
  • Baneservice: 20 42 37 77

Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.