Skip to the content

Turneringsbetingelser

Lille bane
  1. Turneringerne starter som gunstart - samtidig start på alle huller.
  2. Scorekort skal afhentes på turneringskontoret senest 15 min. før starttidspunkt og man skal være på tee-stedet senest 5 min. før gunstart..
  3. Der spilles Stableford på hullerne 1-9 fra rød tee.
  4. Ved første turnering på lille bane spilles med handicap 72.
    Handicap reguleres 1 ned for hvert point over 18
    Handicap fremgår af startlisten.
  5. Max antal spillere 36
  6. For at kunne deltage i turneringerne skal info møde være overstået,  teoriprøve skal være bestået og man skal have gennemgået den første dobbelt lektion hos pro-træner.
  7. For at blive godkendt til spil på stor bane kræves deltagelse i mindst 3 turneringer på lille bane og handicap spillet ned til 60 for damer og 58 for herrer.
Stor bane
  1. Turneringerne starter som gunstart - samtidig start på alle huller.
  2. Scorekort skal afhentes på turneringskontoret senest 15 min. før starttidspunkt og man skal være på tee-stedet senest 5 min. før gunstart.
  3. Der spilles Stableford på hullerne 1-9 fra rød tee.
  4. Ved første turnering på Stor bane spilles med handicapresultat 72. Ved efterfølgende turneringer spilles med laveste handicapresultat.
  5. Turneringsledelsen registrerer scores i GolfBox, som beregner handicapresultat i henhold til WHS handicapsystem og holder styr på laveste handicapresultat.
    Laveste handicapresultat fremgår af startlisten som handicap. 
  6. Begyndere fra indeværende og foregående år kan deltage, men ikke færdiguddannede spillere har fortrinsret.
  7. Max antal deltagere 60.
  8. For at kunne deltage i turneringerne skal man være godkendt til spil på stor bane jfr. pkt. 7 under lille bane og praktiske prøver skal være bestået.
  9. For at blive godkendt som færdiguddannet golfspiller og erhverve retten til DGU-kortet kræves deltagelse i mindst 5 turneringer på stor bane og at man har opnået et laveste handicapresultat på 60,5 for damer og 57,3 for herrer.
Tilmelding
  1. Skal ske senest kl. 18.00 dagen før turneringen afvikles, enten på GolfBox eller på tilmeldingsliste i klubhuset.
  2. Tilmeldingsgebyr er 30 kr. hvis man har klippekort, ellers 40 kr.  Klippekort til 3 eller 5 turneringer koster henholdsvis 90 kr. og 150 kr. 
    Betaling sker på turneringskontoret inden turneringsstart.
    Der kan betales med MobilePay, Dankort eller kontant. 
  3. Det er vigtigt, at spillerbevis altid medbringes til turneringerne.
  4. Afbud til turneringerne skal ske inden kl. 15 på turneringsdagen enten på GolfBox eller til Kontoret tlf. 86 94 26 77

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.