Skip to the content

Klubmestre 2019 i slagspil

Efter to runder i weekenden blev årets klubmestre i slagspil fundet. Det skete i fremragende sensommervejr med lidt tågeudfordringer søndag morgen, og på en bane, som stod særdeles flot med meget hurtige greens og udfordrende flagplaceringer.

Der var som vanligt meget stor variation i de indleverede scores, og der måtte omspil til for at finde den sidste semifinalist til næste weekends hulspilsmesterskab.

Med forbehold for lidt ærgrelse hist og her var humøret højt på terrassen i det gode vejr efter matcherne, og efterhånden som rækkerne blev færdigspillede kunne det afsløres, hvem der havde klaret sig bedst.

Klubmestre og runner ups blev:

  • Veteran damer: Birgit Jørgensen (176) - Tove Meinicke (204)
  • Veteran herrer: Jørgen Gregersen (171) - Thorkild Torp (173)
  • Senior herrer: Torben Jørgensen (165) - John Møller (175)
  • Midage herrer: Daniel Skov Andersen (169) - Kristian Andersen ( 170)
  • Herrer: Anders Bukh-Jeppesen (157) - Sigurd Mahler (171)

Stort tillykke til vinderne og også til alle andre som stred bravt for at holde sammen på tingene. Tak også til greenkeeperne, som havde gjort et stort stykke arbejde for at gøre klar til weekenden - det lykkedes meget flot.

De aldersbestemte klubmesterskaber følges op med hulspilsmesterskabet og Order of Merit, som afvikles lørdag den 28. september.

Daniel Skov Andersen, Kristian Andersen, Sigurd Mahler og Sørens Langgaard  har kvalificeret sig til semifinalerne hos herrerne (sidstnævnte efter omspil med Nicolai Jørgensen), mens der ikke spilles hulspil for damer pga. manglende tilmeldinger, desværre.

Efter turneringen, ca. kl. 16, er der fælles præmieoverrækkelse for alle de afholdte klubmesterskaber: Aldersbestemt slagspil, Hulspil og Order of Merit.

Mød op og hyld alle vinderne. Klubben er vært ved en kop kaffe og kage – alle er velkomne.

Om forfatteren

Turneringsudvalget

Aarhus Aadal Golf Club

Brydehøjvej 35
8462 Harlev

Tlf: +45 86 94 26 77

E-mail: aagc@aadalgolf.dk

Nyttige telefonnumre

  • Kontoret: 86 94 26 77
  • Cafe VedLund: 51 28 00 59
  • Baneservice: 20 42 37 77

Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.