Skip to the content

Sommerturneringen 2021 - med EM fodbold

Lørdag den 3.7. blev Sommerturneringen 2021 gennemført. Vi havde valgt at flytte festmiddagen til Restaurant Aadalen for at støtte denne i denne vanskelige Corona tid. Endnu en udfordring var at Danmark jo skulle spille kvartfinale ved EM-fodbold, hvilket jo kunne have betydet stort frafald, men med en stor indsats af Claus Eriksen, lykkedes det at få tilladelse til at vise kampen for deltagerne i vores klublokale. Ikke alle vandt i golfen – men alle vandt i fodbolden – FED kamp med FED stemning.

38 spillere trodsede det våde julivejr, og for første gang nogensinde var der flere damer med end herrer i en klubturnering.  Traditionen tro var det en flagmatch, hvor man spiller så længe, man stadig har slag tilbage i forhold til ens spillehandicap. De, der når længst, vinder! Der var et max. antal slag på hvert hul på 10 slag, hvilket de var nogle få der måtte notere. Det betød nok også at de første flag først stod på hul 15.

Vinderne var:

Damerækken (se billede)

  1. Winnie Bachmann - Fairway på hul 1
  2. Dorte Jacobsen - 5 cm fra pinden på hul 18
  3. Dorthe Friis - 10 cm fra pinden på hul 18

Herrerækken (se billede)

  1. John Møller - Bunker på hul 2
  2. Morten Larsen - Green på hul 1
  3. Karsten Kruse - Fairway på hul 1

Længste drive på hul 9

Damer: Alice Thomsen

Nærmest flaget:

Hul 3 Claus Jensen 7,40 m

Hul 5 Claus Eriksen 3,60 m

Hul 14 Inger Holm  4,09 m

 

Tak til alle deltagerne for opbakningen og stort tillykke til vinderne og også til alle andre som stred bravt for at holde sammen på det våde udstyr.

Om aftenen var der middag for alle på Restaurant Aadalen, fint flettet ind med EM-kampen. Præmieoverrækkelsen blev foretaget inden desserten. En stor tak til Restaurant Aadalen for præmier og rigtig god mad (se billede - Kok Niels). En hyggelig aften med god stemning i glade golfers selskab og krydret med en dansk EM sejr.

Om forfatteren

Turneringsudvalget

Aarhus Aadal Golf Club

Brydehøjvej 35
8462 Harlev

Tlf: +45 86 94 26 77

E-mail: aagc@aadalgolf.dk

Nyttige telefonnumre

  • Kontoret: 86 94 26 77
  • Cafe VedLund: 51 28 00 59
  • Baneservice: 20 42 37 77

Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.