Skip to the content

Nyt fra formanden - april 2023

Foråret har nu vist sig fra den gode side nogle gange, men har svært ved for alvor at bryde igennem. Søndag for fjorten dage siden, da foråret viste sig fra den bedste side, kom jeg i klubben ved to tiden. P-pladsen var helt fyldt op, så jeg tænkte der må være selskab i selskabslokalet, men nej det var golfspillere der fyldte P-pladsen. Det er dejligt med alle de aktive golfspillere i klubben – det er jo det vi alle arbejder for.

Kontoret

De har meget travlt, og er ved godt mod. Der går meget tid her ved sæsonstart med at tage godt imod nye medlemmer, og dem kommer der mange af – dejligt. Pia er kommet godt fra start, og tager det med oprejst pande at det tager noget tid at få godkendelse/adgang til programmerne der skal bruges i forbindelse med bogføringen. Dejligt at se, at den erfarne Jens (2 mdr.) og den nye Pia (1. mdr.) samarbejder godt og har gåpåmod når de bliver presset med opgaver. Tak for det.

Nye medlemmer

Det går rigtigt godt på medlemssiden. D. 14. april havde vi 1458 medlemmer og vi har budgetteret med 1389 for 2023. Vi kan nævne at vi har ca. 30 flere senior medlemskaber end budgetteret. Vi oplevet tilgang i alle medlemstyper. Vi byder alle nye velkommen i klubben. Håber I alle vil tage godt imod dem og være behjælpelige hvis der er spørgsmål.

Turneringsudvalget

Turneringsudvalget havde lavet et flot arrangement ved åbningsturneringen med over 100 deltager. Der blev serveret fin morgenmad af cafe Ved Lund, hvor der var mulighed for at møde andre medlemmer end dem man plejer at gå med. Efter runden var der uddeling af fine præmier på terrassen i dejlig solskin. Præmierne var sponseret af klubbens nye bank Jyske Bank. Tusind tak til Jyske Bank og turneringsudvalget for arrangementet.

Golfens dag

På golfens dag havde vi besøg af ca. 100 potentiale golfspillere. Dagen forløb godt og gæsterne roste arrangementet. Tusind tak til alle de frivillige der hjalp til på dagen og stor tak til dem der havde arrangeret forløbet.

Banen

Jens har indført at man altid kan finde den aktuelle status på banen på hjemmesiden under Golfbanen – Banestatus og på klubbens Facebook. Tak for det Jens.

Det er tidligere meldt ud at bunkeren i svinget på hul 15 ville blive nedlagt. Det er nu, hvor vi har fået prisen på nedlæggelsen, vedtaget at den ikke bliver nedlagt. Prisen er så høj at vi kan betale løn til vedligeholdelse på den bunker i mange år.

Demo dag

Oli har arrangeret en demo dag, mandag den 8. maj fra kl. 14.00 - 18.00, hvor vi får besøg af Callaway, Cobra, Mizuno, Ping, Wilson og Taylormade. Bestilling af fittings skal være via Oli, som I kan kontakte på rangen eller på mobil 6127 1364 

Sportsudvalget

Udvalget har desværre været nødt til at trække vores damehold fra Danmarksturneringen, fordi vi ikke kunne stille et hold. Der er etableret en løsning, således alle de damespillere som fortsat gerne vil spille turnerings- match- og konkurrence præget golf, inviteres med til alle årets matcher – arrangeret under betegnelsen AAGTS 2023.

AAGTS 2023 = Aarhus Aadal Tour Series 2023, som er Sportsudvalgets løbende turnering, for klubbens medlemmer mellem 18 og 50 år. Find blot turneringen i golfbox – næste runde spilles 12 maj.

Oliefyr til varmepumpe

Vi har nu lavet aftale med Bravida i Stilling om at udskifte oliefyrene med Vølund varmepumper. Det forventes installeret i 3 / 4 kvartal 2023. I forbindelse med udskiftningen vil der være lukket for det varme vand i ca. en uge. Når vi kender tidspunktet, bliver det meldt ud.

Affaldssortering

Vi vil meget gerne signalere at vi er en miljøbevidst klub.

Affaldssortering er miljøbevidst og et krav fra kommunen. Det løser vi, som tidligere nævnt, ved at have opsamlingsstationer med piktogrammer, der viser sorteringsfraktionerne. Ude på banen bliver der kun en opsamlingsstation ved lynhytten og ellers er der flere ved klubhuset. Det betyder, at det affald man selv producerer på banen, skal man selv transportere til opsamlingsstationerne ved lynhytten eller klubhuset. Jeg håber og tror alle vores medlemmer er indstillet på at gøre en god gerning. Vi vil jo ikke have en bane der flyder i affald.

Cafe Ved Lund

Cafeen arbejder miljøbevidst ved at servere sund mad, lavet af årstidens lokale råvarer. Det er dejligt at komme i cafeen og hører den ros som køkkenet får for sin mad. Det er en ny stil hvor vi alle skal vænne os til det nye menukort.

Sponsorer

Sponsorudvalget og Jens har udarbejdet en sponsor folder med nye sponsor koncepter, som vi tror på giver flere sponsorer.

Den tidligere erhvervsklub nedlagde sig selv sidste år. Nu prøver sponsorudvalget at oprette Erhvervsgolf.

Torsdag den 11. maj kl. 17.00 afholdes der fyraftensmøde, hvor der vil være præsentation af sponsorkoncept og erhvervsgolf. Så mød op og hør om de nye tiltag.

Der er tilmelding til arrangementet til Jens på mail: je@aadalgolf.dk eller tlf. 2752 9048 eller ved henvendelse til sekretariatet, senest tirsdag den 9. maj.

Familier med kræftramte børn

Brian Sørensen, medlem af klubben, kontaktede bestyrelsen sidste år, for at høre om klubben ville ligge faciliteter til et arrangement for familier med kræftramte børn FMKB. Det vil klubben meget gerne være en del af. Arrangementet er nu planlagt til 10. juni, hvor det hovedsageligt er træningsområdet og 9-huls banen der kommer i spil. Arrangementet får bl.a. besøg af Karsten Mass, som slår sjove slag med bl.a. meget lange jern, så det bliver en god dag i klubben.

Dresscode

Der er blevet spurgt ind til om klubben har nedskrevne krav til dresscode. Det har vi ikke, men forventer at alle følger de normalt gældende regler for dresscode på en golfbane. Shorts/nederdel og T-shirt (ikke beskidt arbejdstøj, net undertrøje, soltop eller lignende). Jeg håber vi alle vil være med til at sikre anstændig påklædning i klubben. Hvis man ser en påklædning der ikke er passende, er man velkommen til at kontakte vedkommende og komme med en venlig bemærkning.

Økonomi

Det ser fornuftigt ud og vi følger budgettet med små afvigelser. At vi har fået mange nye medlemmer, giver jo en positiv indvirkning på budgettet.

 

Med venlig hilsen

Klara Kruse

Formand for Aarhus Aadal Golf Club

Om forfatteren

Klara Kruse

Formand for Aarhus Aadal Golf Club

Aarhus Aadal Golf Club

Brydehøjvej 35
8462 Harlev

Tlf: +45 86 94 26 77

E-mail: aagc@aadalgolf.dk

Nyttige telefonnumre

  • Kontoret: 86 94 26 77
  • Cafe VedLund: 51 28 00 59
  • Baneservice: 20 42 37 77

Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.