Skip to the content

Kriterier for udnævnelse af Æresmedlemmer i Aarhus Aadal Golf Club

Som æresmedlem kan udnævnes et medlem af Aarhus Aadal Golf Club, der over en årrække gennem sit virke og vedholdende engagement har gjort en særlig eller ekstraordinær frivillig indsats til gavn for Aarhus Aadal Golf Club og dennes medlemmer.

Udnævnelsen kan være på baggrund af en stor og særlig indsats for foreningen og kan for eksempel have udmøntet sig ved:

  • Udvist en længevarende interesse for foreningens liv og virke
  • Er eller har været en markant personlighed i klubben
  • På værdig vis have repræsenteret klubben
  • Har virket på lederplan, bestyrelsesplan (eller været medlem) i en usædvanlig lang periode
  • Ved sin indsats have sat sig spor i foreningens historie
  • Har udført et enestående og usædvanligt frivilligt arbejde i klubben

Bestyrelsen beslutter suverænt, hvem der udnævnes til Æresmedlem. Indstilling af personer til æresmedlem kan komme fra alle medlemmer af foreningen. Beslutningen offentliggøres på foreningens årlige generalforsamling.

Æresmedlemmer bibeholder samtlige medlemsrettigheder, og er kontingentfri fra og med det år, hvor udnævnelsen finder sted. Æresmedlemmer tildeles et livs langt ”wild card” til vederlagsfri deltagelse i klubbens sæson åbningsturnering, som typisk foregår i april måned.

Som æresmedlem modtager man ved udnævnelsen et diplom, der bekræfter udnævnelsen, et særligt æresmedlems bagmærke til golfbagen, samt en gave.,

Hvis et æresmedlem udtaler sig krænkende eller taler nedsættende om klubben eller bryder klubbens vedtægter og retningslinier, vil dette blive behandlet i bestyrelsen, som i sådanne tilfælde suverænt kan afgøre, om personen vil blive frataget sin status som Æresmedlem.

 

Vedtaget af bestyrelsen den 3. marts 2022.

Aarhus Aadal Golf Club

Brydehøjvej 35
8462 Harlev

Tlf: +45 86 94 26 77

E-mail: aagc@aadalgolf.dk

Nyttige telefonnumre

  • Kontoret: 86 94 26 77
  • Cafe VedLund: 51 28 00 59
  • Baneservice: 20 42 37 77

Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.