Skip to the content

Nyt om banerne

Kære medlemmer.

I onsdags meddelte vi, at banerne, restaurationen, driving range, træningsarealerne og undervisning indtil videre er lukket.

Vi mente dengang, at det var at gå for vidt, men vi valgte at følge DGU’s anvisning, selv om disse gik videre end regeringens påbud.

Vi har fået en henvendelse fra Aarhus Golf Club om at foretage en fælles henvendelse til DGU om at ændre i anvisningerne. Det har vi sagt ja til og det samme har Mollerup Golf Club og Horsens Golfklub. Henvendelsen vil kunne læses på hjemmesiden snarest muligt.

Bestyrelsen har i forlængelse heraf besluttet at genåbne 9-huls banen fra og med mandag den 23.marts for medlemmer.

18 huls banen vil være klar med sommergreens fra den 29. marts, men på rim frost vilkår. De øvrige faciliteter vil fortsat være lukkede.

Åbningen af banerne sker dog under følgende vilkår:

  • Kun medlemmer af Aarhus Aadal Golf Club må i en periode benytte banerne.
  • Der må kun spilles i 1- eller 2 bolde og der skal være god afstand mellem spillerne.
  • Der puttes med flaget i eller en bold gives inden for en vis afstand, som man bliver enige om.
  • Flag og river i bunkers må ikke berøres. Spor i bunkers jævnes med fod eller jern.
  • Andre spilleres udstyr må ikke røres.
  • Reservation bør ikke bekræftes på skærm og scorekort må ikke udskrives.
  • Udstyr anbefales opbevaret hjemme eller i bilen, så der ikke bliver risiko for smitte i forbindelse med afhentning i bagladen.
  • Socialt samvær før og efter spil begrænses mest muligt og altid under iagttagelse af regler om afstand.

I håbet om snart at få normaliserede tilstande.

Venlig hilsen
På bestyrelsens vegne

Niels H. Graversen
Formand for Aarhus Aadal Golf Club

Om forfatteren

Niels H. Graversen

Tidligere formand for Aarhus Aadal Golf Club

Aarhus Aadal Golf Club

Brydehøjvej 35
8462 Harlev

Tlf: +45 86 94 26 77

E-mail: aagc@aadalgolf.dk

Nyttige telefonnumre

  • Kontoret: 86 94 26 77
  • Cafe VedLund: 51 28 00 59
  • Baneservice: 20 42 37 77

Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.