Træningsmuligheder
I Aarhus Aadal Golf Club tilbyder vi nogle af Danmarks bedste træningsfaciliteter tæt på klubhus og 1. tee:
- Overdækket driving range i to plan samt øvelsesbunker
- To putting greens
- To indspilsområder med greens og bunker
- En stor green bunker
Driving Range er åben fra kl. 6.00 – 22.00. En spand bolde koster kr. 20,- og kan købes ved boldautomaten med MobilePay eller betalingskort.
Vi tilbyder iøvrigt brugsret til driving range & shortgame-faciliteterne, der inkluderer et personligt ‘boldkort’ via Golfmore App. Adgang kan købes på Golfmore App’en eller på kontoret. Adgangen er gyldig i indeværende sæson og skal fornyes ved årsskiftet.
- Kr. 1500,- pr. sæson (i 2026)
I klubben har vi en af Danmarks bedste trænere, som giver undervisning til spillere på alle niveauer og i alle aldre.
