Skip to the content

Privatlivspolitik for Aarhus Aadal Golf Club

Senest opdatering i privatlivspolitikken 22. maj 2018

I forbindelse med dit medlemskab (omfatter også prøvemedlemsskaber) i Aarhus Aadal Golf Club behandler vi en række oplysninger om dig.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 skal vi give dig en række oplysninger om, hvordan vi behandler dine data. Vi har derfor udfærdiget denne privatlivspolitik, hvor du kan læse nærmere om behandlingen af dine data, når du er medlem af Aarhus Aadal Golf Club.

Det er vigtigt for os at understrege, at vi alene behandler dine oplysninger til brug for dit medlemskab af Aarhus Aadal Golf Club. Vi videresælger aldrig oplysninger om vores medlemmer til andre, ligesom vi ikke udleverer dine data til andre end beskrevet i denne privatlivspolitik.

 

Aarhus Aadal Golf Club er dataansvarlig – kontaktinformation

Aarhus Aadal Golf Club er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget fra dig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.  Aarhus Aadal Golfklub kan kontaktes her:

Aarhus Aadal Golf Club
Brydehøjvej 35, 8462 Harlev J
CVR-nr: 15 77 85 39
Telefon: 86 84 26 77
Mail: aagc@aadalgolf.dk

 

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger, herunder retsgrundlaget

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er et golfmedlemskab i Aarhus Aadal Golf Club.

Dine oplysninger behandles således for at kunne håndtere dig som medlem i Aarhus Aadal Golf Club, hvilket omfatter:

  • orientering om Aarhus Aadal Golf Clubs aktiviteter i klubben og i klubhuset eksempelvis i nyhedsbreve og klubblad
  • håndtering af adgang til spil på banen
  • registrering af score
  • turneringsplanlægning og -afvikling
  • håndtering af dine medlemsrettigheder i henhold til vedtægterne
  • opfyldelse af medlemsforpligtelser, herunder opkrævning og betaling af kontingent
  • afholdelse af sociale arrangementer og sportslige aktiviteter samt andre aktiviteter
  • brug af situationsbilleder taget i og omkring golfbanen både i dagligdagen og under turneringer
  • administration af fritspilsaftale
  • registrering og offentliggørelse af klubmestre og hole-in-one på hjemmeside og i klubhuset
  • administration af Golfhæftet
  • udsendelse af spørgeskemaer/tilfredshedsundersøgelser om dit medlemskab i klubben
  • opbevaring af oplysninger med historisk værdi til statistik og lignende
  • oplysninger om forældrene til børn og unge under 18 år af hensyn til kontaktmuligheder.
  • hvis du som frivillig indtræder i Aarhus Aadal Golf Clubs bestyrelse, i en bestyrelse i en af klubberne-i-klubben, eller i et udvalg vil dine kontaktinformationer i form af navn, mail, telefon og billede blive delt med klubbens medlemmer på hjemmeside, i kommunikationen til medlemmer, i klubhuset og andre steder, hvor det er relevant at oplyse, hvordan klubbens medlemmer kan kontakte dig

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af interesseafvejningsreglen i persondataforordningens artikel 6, stk. 1 (f). De legitime interesser, der begrunder behandlingen, er udøvelse af den idrætsaktivitet (golf), som du selv har ønsket at deltage i og som er nærmere beskrevet under formålet ovenfor. Retsgrundlaget for behandlingen af dit CPR-nummer til brug for indhentelse af børneattest følger af Databeskyttelseslovens kapitel 3, jf. børneattestloven § 2, stk. 1.  

 

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler personoplysninger på:

  • Medlemmer omfattende både børn og unge under 18 år og voksne.
    Som udgangspunkt behandler vi alene ”almindelige personoplysninger” i form af registrerings- og kontaktoplysninger som navn, køn, adresse, indmeldelsesdato, telefonnummer, fødselsdato, e-mailadresse samt golfrelevante oplysninger som eventuel tidligere golfklub, golfhandicap
    For det tilfælde, at du deltager i foreningens arbejde som frivillig, og i den forbindelse har med unge at gøre, er vi forpligtet til at indhente børneattest på dig. I sådant tilfælde vil vi også behandle dit CPR-nr. til brug for indhentelse af børneattesten, ligesom vi vil behandle den modtagne børneattest.
  • Greenfee gæster
    Vi behandler alene ”almindelige personoplysninger” i form af [registrerings- og kontaktoplysninger som navn, køn, e-mailadresse samt golfrelevante oplysninger som, golfhandicap.
  • Endagsgæster
    Endagsgæster omfatter personer, som ikke er medlem af klubben, men som blot er på besøg en enkelt dag i klubben, eksempelvis deltagere i junioruge, skoleklassebesøg, besøgende ved company days, åbent hus besøgende m.v.
  • Vi behandler alene ”almindelige personoplysninger” i form af kontaktoplysninger som navn, køn, adresse, telefonnummer, fødselsdato og e-mailadresse.

 

Deling af dine persondata

Vi videregiver personoplysninger til følgende modtagere:

  • Golfbox/GolfWorks
  • Økonomisystem Economics
  • Betalingsservice med henblik på betalingsformidling
  • Andre medlemmer i klubben
  • Golfringen
  • Journalister der dækker turneringer
  • Bank, Handelsbanken
  • Politiet når vi indhenter børneattester
  • Rådgivere som advokater og revisorer m.v.
  • Dansk Golf Union som er specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) til varetagelse af golf-sportens interesser og udvikling
  • Sport og fritid under Aarhus Kommune for opnåelse af tilskud til aktiviter
  • Golfhäftet i Sverige AB – kun for gæster der spiller med Golfhæftet

 

Hvor får vi dine personoplysninger fra?

Personoplysningerne behandlet af Aarhus Aadal Golf Club indhentes alene hos dig eller den værge, som har meldt dig ind.

 

Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe du er medlem hos os, og i op til 2 år efterkalenderåret for din udmeldelse af praktiske og administrative hensyn. Såfremt vi måtte have et tilgodehavende hos dig, eller lovkrav om at opbevare længere, vil vi dog opbevare dine data, så længe det er relevant i forhold til disse regler/formål.

 

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

 

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

 

Revidering af privatlivspolitikken

Vi opdaterer denne privatlivspolitik, hvis der sker ændringer i den måde, som vi behandler dine persondata på. Ved ændringer vil datoen øverst i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores hjemmeside, og vil også blive sendt ud til orientering til alle medlemmer. 

Godkendt på bestyrelsesmødet den 22. maj 2017

 

Aarhus Aadal Golf Club

Brydehøjvej 35
8462 Harlev

Tlf: +45 86 94 26 77

E-mail: aagc@aadalgolf.dk

Nyttige telefonnumre

  • Kontoret: 86 94 26 77
  • Cafe VedLund: 51 28 00 59
  • Baneservice: 20 42 37 77

Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tvivl om I kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den er mistet Out Of Bounds.