XL-Golf – fritspilsordning

Fritspilsaftale mellem klubberne – Grenaa, Hammel, Ikast, Kalø, Randers, Tange Sø, Viborg og Aarhus Aadal – i alt 180 huller.

Ved fritspilsordningen forstås, at et medlem af denne ordning i en klub, uden begrænsninger frit kan spille på de øvrige deltagende golfklubbers golfbaner som greenfeespiller med de rettigheder og pligter en greenfeespiller har.
I Aarhus Aadal gælder aftalen ikke 9-hulsbanen. Her skal der betales greenfee.

Alene fuldgyldige medlemmer i de deltagende klubber kan blive omfattet af ordningen.

Prisen er 1.000,- kr. for hele 2025

Der udleveres ikke bagmærke, fordi alle XL-medlemmer er registreret i Golfbox.

Vilkår gældende for ordningen

Du kan frit, uden begrænsninger, spille på de øvrige deltagende golfklubbers golfbaner som greenfee spiller med de rettigheder og pligter en greenfee spiller har.
Alene fuldtids medlemmer i de deltagende klubber kan blive omfattet af ordningen. Du SKAL bestille og bekræfte din tid på GolfBox!
Hvis du ikke bekræfter din tid, kan du blive afkrævet et gebyr fastlagt af den XL-klub du besøger!
Dit XL-Golf medlemskab gælder hele kalenderåret 2025. Hvis dit medlemskab i en XL-Golf klub ophører/ændres i løbet af kalenderåret (udmeldelse, skift til anden medlemsstatus end Fuldtid) annulleres dit XL-Golf medlemskab samtidig.

Eksisterende rabataftaler mellem klubberne

De eksisterende rabataftaler mellem klubberne fortsætter uændret for de af de respektive klubbers fuldgyldige medlemmer, som ikke vælger at tilkøbe et XL-medlemskab.

Arrangementer

Når du deltager i specielle arrangementer, som f.eks. Company Days eller Klub i Klubben ”pakkeløsninger”, har du ikke krav på at benytte dit medlemskab af XL-Golf.

Karenstid

Ved skift mellem XL-Golf klubber indføres en karenstid på 1 år fra indmeldelses-tidspunktet i den nye klub, før medlemmet kan blive XL Golf medlem i den nye klub. Dette gælder dog ikke hvis skiftet sker på grund af flytning til ny adresse nærmere den nye klub. Desuden kan den afgivende klub meddele dispensation fra karenstiden.

Som XL-medlem SKAL du:

  • Bestille din tid på GolfBox
  • Bekræfte din tid!
  • Manglende bekræftelse kan medføre gebyr!

Tilmeld dig XL Golf fritspilsordningen allerede i dag ved at sende en mail til aagc@aadalgolf.dk