Skip to the content

RegionsGolf Danmark 2019

RegionsGolf Danmark er en landsdækkende golfturnering for hold. Alle matcherne i turneringen afvikles som hulspil. Hvert hold består af 2 damer og 4 herrer, som til hver match, skal spille 1 dame single, 1 foursome og 3 herre singler. Hulspils matcherne spilles fra scratch, altså den spiller der kommer i hul på færrest slag vinder hullet. Spillerne tildeles ikke ekstra slag for handicap, og en kamp vindes af den spiller i hver kamp, der har vundet flest huller. Det hold der har vundet flest kampe i hver match vinder matchen.

Har du lyst til at spille andet end stableford/slagspil, så har du mulighed for at prøve kræfter med hulspil, ved at spille med på et af AAGC hold i RegionsGolf Danmarks turneringerne i 2019. Udover at prøve kræfter med hulspil, får du også mulighed for, at lære andre af klubbens medlemmer at kende, som du måske ikke møder, når du spiller en runde golf på vores dejlige bane. Sidst men ikke mindst, så kommer du også til at spille golf på andre spændende golfbaner, alt sammen uden at du har andre omkostninger end lidt af din fritid og lidt udgifter til transport til udebanerne. Bemærk venligst, at du skal være fuldtidsmedlem for at kunne deltage på et hold i RegionsGolf Danmarks turneringer.

2018 var en succesfuld sæson, hvor alle AAGC’s hold vandt deres respektive puljer, og derfor gik videre til slutspillet i regionen. I slutspillet røg 2 af holdene ud i indledende matcher, 2 af holdene klarede sig igennem til semifinalen, og de sidste 2 hold klarede sig flot videre til Regions finalerne. Her vandet det ene hold (B rækken) regionsfinalen, og var dermed klar til landsfinalen, som de vandt med en sikker sejr !!

Til den kommende sæson afholder vi træningsturnering i hulspil, og lidt af afhægigt af vejret bliver det i begyndelsen af april. Her vil du få mulighed for at prøvespille en runde på vores egen bane, hvor vi selvfølgelig spiller efter hulspilsreglerne, så du kan blive fortrolig med dem, og ikke mindst fornemme, at de ikke er så ”besværlige” endda.

RegionsGolf Danmark i Vest er inddelt i 2 separate turneringer, med følgende rækker

Vest ABCD; hvor holdene inddeles i puljer efter handicap

  1. (HCP 4,5)
    For spillere med et HCP/EGA på 4,5 eller derover
  2. (HCP 11,5)
    For spillere med et HCP/EGA på 11,5 eller derover
  3. (HCP 18,5)
    For spillere med et HCP/EGA på 18,5 eller derover
  4. (HCP 26,5)
    For spillere med et HCP/EGA på 26,5 eller derover

Vest Senior/Veteran; hvor holdene inddeles i puljer efter alder

  • Senior (SA,SB,SC)
    For spillere der er 50 år eller derover
  • Veteran (VA,VB,VC,VD)
    For spillere der er 60 år eller derover
  • Super Veteran (SVA,SVB)
    For spillere der er 70 år eller derover

AAGC har til 2019 sæsonen tilmeldt 1 hold i B, C, D og SB rækkerne, samt 2 hold i Veteran rækken (1 VA og 1 VC)

Der er tilmeldt 334 hold fra 101 klubber til RegionsGolf Vest i den kommende sæson. Holdene opdeles i puljer af 4, så alle hold skal spille 3 matcher på hjemmebane og 3 matcher på udebane. Puljematcherne afvikles i ugerne 17 – 23, kun afbrudt af kampe i uge 21, hvor Made In Danmark afvikles.

Alle matcherne afvikles så vidt muligt på hverdage, hvilket de enkelte holdkaptajner er med til at koordinere. Til denne sæson har vi følgende kaptajner

B- Rækken -  Alice Ogstrup (alice.ogstrup@gmail.com)

C- Rækken - Torben Greffel (torben@greffel.dk)

D- Rækken - Michael Winther (mw@dki.as)

Senior B - Niels Brix (zub_brix@hotmail.com)

Veteran A - Poul Steffensen (pst140@hotmail.com)

Veteran C - Torben Roesen (thr@sj.dk)

Du kan læse mere på RegionsGolf Danmarks hjemmeside www.rgd.dk hvor du kan læse nærmere under

Hvis du ønsker at høre nærmere om denne mulighed for at spille med på et af AAGC hold i RegionsGolf Danmark er du mere end velkommen til at kontakte en af kaptajnerne eller AAGC’s koordinator for RegionsGold Danmark Niels Brix på mail zub_brix@hotmail.com, oplys venligst dit dgu-nr., evt. fødselsdato, mail adresse, telefon nr. og HCP.

Aarhus Aadal Golf Club

Brydehøjvej 35
8462 Harlev

Tlf: +45 86 94 26 77

E-mail: aagc@aadalgolf.dk

Nyttige telefonnumre

  • Kontoret: 86 94 26 77
  • Restaurant: 22 25 69 19
  • Baneservice: 20 42 37 77

Det vil nok være en god ide at have disse numre noteret evt. lagt ind på mobiltelefonen!

Drop på fairway ved bold mistet eller Out of Bounds

Lokal regel E-5

Denne lokalregel er ikke gældende på vores bane.

Så husk en provisorisk bold, hvis I er det mindste i tivivl om i kan finde jeres bold, eller hvis der er en chance for at den at mistet Out Of Bounds.