Vigtig information til alle medlemmer
Mandag den 18. maj påbegynder vi renovering og ombygning af Green 4 på 18-hullers banen.
Det har længe været et stort ønske at få den nederste del af greenen gjort mere plan, og arbejdet udføres netop nu, da græsset er i sin bedste vækstperiode.
Mens arbejdet står på, vil der blive spillet til en midlertidig green. Vi kender endnu ikke den præcise tidshorisont, men forventer, at arbejdet vil tage omkring 5 dage.
Vi håber på jeres forståelse og glæder os til at kunne præsentere en endnu bedre green på hul 4, når arbejdet er færdigt.
Vi vil samtidig bede alle om at vise hensyn til greenkeeperne, mens arbejdet udføres.
OBS:
Der kan fortsat reguleres handicap (HCP) i perioden, selvom der spilles til midlertidig green på hul 4.
På forhånd tak for forståelsen.
Med venlig hilsen
Baneudvalget