Golfspil året rundt med TrackMan Studio og indendørs træning

Aarhus Aadal Golf Club tilbyder gode muligheder for at holde formen gennem vinteren og udvikle dit golfspil året rundt. Vores TrackMan Studio er udstyret med avanceret teknologi, så du kan træne effektivt, følge dine fremskridt og spille på nogle af verdens mest kendte golfbaner.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren golfspiller, kan du bruge TrackMan Studio til både målrettet træning, hyggelige runder med andre og virtuelle golfoplevelser.

TrackMan Studio kan bookes af medlemmer af Aarhus Aadal Golf Club. Den, der booker tiden, skal selv være til stede under brugen.

Booking foregår via GolfBox – lektioner – vælg Trackman. Baneleje koster 175 kr. pr. time pr. bane.

Du er velkommen til at invitere gæster med. Det koster 50 kr. pr. gæst pr. time, medmindre gæsten er medlem af Aarhus Aadal Golf Club – så er det gratis. Gæstegebyret betales via MobilePay til 661760 med kommentaren “TrackMan” inden spillet påbegyndes.

Ønsker du at købe et klippekort med 10 eller 20 klip, kan det gøres ved at skrive til aagc@aadalgolf.dk. Husk at oplyse dit medlemsnummer.

Simulatorgolf og indendørs træning

Hold formen hele året – og spil golf, når vejret udenfor ikke indbyder til det.

Priser

Baneleje pr. time: 175 kr.

Klippekort med 10 klip: 1.250 kr.
Klippekort med 20 klip: 2.000 kr.

Klippekort har 24 måneders gyldighed. De er personlige og kan kun anvendes af indehaveren, som også skal være til stede under bookingen.

Det med småt

Medlemmer af Aarhus Aadal Golf Club kan medtage en eller flere gæster mod et gebyr på 50 kr. pr. gæst pr. time. Gæster, der selv er medlemmer af Aarhus Aadal Golf Club, spiller uden ekstra gebyr.

Der må maksimalt være fire spillere pr. bane pr. time.

Booking foregår via GolfBox under tidsbestilling.
Det er ikke tilladt at benytte TrackMan Studio uden en booking.

Betaling eller klip refunderes ved afbud senest fire timer før den reserverede tid. Afbud skal ske skriftligt til aagc@aadalgolf.dk  eller pro@aadalgolf.dk da spilleren ikke selv kan slette tiden i GolfBox.