Referat fra bestyrelsesmøde
torsdag den 24. september 2026 kl. 17:00

Deltagere:
Klara Kruse] Formand (KK)
Torben Jørgensen] Næstformand (TJ)
Jørgen Meinicke] Kasserer (JM)
Claus Jørgensen] Bestyrelsesmedlem (CJ)
Børge Nyland Andersen] Bestyrelsesmedlem (BN)
Merete Bech Bennetsen] Bestyrelsesmedlem (MB)
Niels Brix Jensen] Bestyrelsesmedlem (NBJ)
Ulla K. Jensen] 1. suppleant (UJ)
Jens Erik Langdahl] 2. suppleant (JEL)
Martin Ø. Jørgensen] Sekretær (MJ)

Afbud: Ingen

Referent: Martin Østergaard Jørgensen

  1. Dagsorden
    Godkendelse af referat –
    Godkendt uden anmærkninger 
  2. Orientering fra Formanden:
    2.1 FU referat
    Buggy stiger med 50 kr. til næste sæson og vil fremover koste 300 kr. Prisen er den samme, uanset om buggyen lejes med eller uden regnslag.CO₂-rapporten ser rigtig god ud sammenlignet med den seneste rapport fra 2023.Vi skal sende en mail til medlemmerne med fokus på resultaterne og synliggøre, at klubbens grønne omstilling går i den rigtige retning.

Klara og Martin udarbejder et forslag til mail i den kommende periode.

Der er en del medlemmer, som har tilkendegivet, at de gerne vil være frivillige i klubben. Det er besluttet, at de relevante udvalg skal tage telefonisk kontakt til de personer, der har vist interesse.

Sidste år inviterede vi alle interesserede til et fælles møde, men der deltog desværre kun ganske få.

Klara nævner en mail fra Skagenfood, hvor klubben kan tjene penge til klubkassen ved at reklamere for virksomheden.

Martin påpeger, at det kan risikere at træde vores nuværende sponsorer over tæerne. Klubbens kanaler bør som udgangspunkt bruges til at synliggøre de virksomheder, der allerede støtter os.

Vi genovervejer derfor tilbuddet.

2.2 Golfmanager
Vi har nu ansat Lars som ny chefgreenkeeper. Derudover starter Kasper den 5. oktober som ny førstemand.

Kasper har en rigtig spændende baggrund. Han er uddannet greenkeeper og landmand og har desuden erfaring med både miljøarbejde og ledelse.

2.3 Udvalgene
Sportsudvalget
Klubmesterskabet forløb rigtig godt, og der var dobbelt så mange tilmeldinger som tidligere. Der var dog lidt forvirring omkring rækkerne.

Regionsgolf ønsker to yderligere hold. Det er godkendt at oprette et superveteranhold, som kan spille om formiddagen, samt endnu et A-hold.

Sponsorudvalget
Martin har genforhandlet aftalen med Sparekassen Danmark, som fortsætter som sponsor de næste to år – dog med et lidt lavere beløb.

Bravo Tours bliver sponsor fra næste sæson. Claus Eriksen kommer desuden ind og hjælper Martin med salg af sponsorater fra slutningen af denne sæson og ind i den næste.

De øvrige udvalg – Ingenting

  1. Regnskab
    Det ser rigtig fint ud, og vi følger fortsat budgettet. 
  2. Enkeltsager / Generelle sager
    I aften skal vi drøfte vores strategiområder: Hvor langt er vi kommet, og hvad er på programmet fremadrettet?

Næste år skal vi gennemgå strategiområderne igen – gerne i samarbejde med Michael fra DGU. Første strategimøde afholdes den 11. marts kl. 17.00, og næste møde er den 31. marts kl. 16.00, hvor Michael deltager. Martin tager kontakt til Michael.

Banen
Der har været rigtig mange indsatser på banen det seneste år. Fokus har blandt andet været få hurtigere greens, hvilket vi lykkedes godt med i en periode hen over sommeren. Der arbejdes fortsat med at skabe skarpe bunkerkanter, og her er vi godt på vej.

Boringen er godkendt, og den videre proces med blandt andet inddækning og forsikring skal nu færdiggøres. Martin og Torben er på sagen.

Peter Enemark er kommet med i baneudvalget i år og bidrager blandt andet med sin baggrund som uddannet landmand. Fra næste sæson indtræder Karsten Kruse også i baneudvalget.

De unge
Der har generelt været lidt for få tilmeldinger. Det er dog besluttet, at vores ungeudvalg, som består af tre medlemmer, fortsætter arbejdet i næste sæson.

Socialt miljø og aktiviteter
Familiedagen blev endnu en stor succes, men konceptet skal måske gentænkes til næste år.

Der afholdes banko et par gange i den kommende periode, hvilket også var en stor succes sidste år. Derudover arrangeres blandt andet mortensaften og julefrokost.

Bestyrelsen vil desuden på en dag køre rundt på banen og fungere som baneservice.

Ankomst – fysisk og digitalt
Klubhuset er blevet malet flere steder. Der er kommet nye møbler, som skaber mere hygge i ankomstområdet, og der er opsat billeder fra banen samt et oversigtskort. Derudover er der kommet flere informationsskilte ved parkeringsområderne.

Træningsfaciliteter
Der er kommet enkelte nye måtter, og der lægges en plan for udskiftning af de resterende måtter i næste sæson. Der arbejdes også med DGU’s Short Game Test.

Lotta har desuden doneret en swingtræner til klubben. Tak til Lotta!

Medlemstal
903 senior 91 hverdag 213 ungdom mm.

Der er flere prøvemedlemmer, der har meldt sig ind i år sammenlignet med sidste år. I alt har klubben fået 191 nye medlemmer i år.

Claus gennemgår Golfspilleren i Centrum, som er et vigtigt redskab for klubben. Her kan både medlemmer og greenfeegæster give deres mening til kende.

Tallene viser, at vurderingerne er faldet en del siden propningen af greens. Det har desværre især påvirket tilbagemeldingerne fra vores gæster i en negativ retning.

 

  1. Lukkede / fortrolige sager
     
  2. Eventuelt 
  3. Næste møde
    22 oktober kl. 17.00

Mødet afsluttet ca. kl. 21.15

 

Klara Kruse     Torben Jørgensen    Jørgen Meinicke
Formand        Næstformand      Kasserer

 

Børge Nyland Andersen Merete Bech Bennetsen Niels Brix Jensen
Bestyrelsesmedlem   Bestyrelsesmedlem   Bestyrelsesmedlem

 

Claus Jørgensen
Bestyrelsesmedlem